Bruger: Der er ikke foretaget login

 

Om typegodkendelser.dk

TDC medarbejdersignatur

En medarbejdersignatur er et lille stykke software, som skal installeres på de computere, hvor du ønsker at benytte den.

Signaturen indeholder medarbejderens navn samt virksomhedens navn og CVR-nr. Medarbejdersignaturen sikrer, at afsenderen/modtageren er den medarbejder, der fremgår af certifikatet.

Signaturen beskyttes af en personlig kode, som sikrer, at ingen andre kan benytte signaturen.

 

Hvad koster en medarbejdersignatur?

Det er gratis at anskaffe sig en Digital Signatur. Udgifterne betales af de offentlige myndigheder og private virksomheder, som opnår en gevinst ved brug af Digital Signatur.

 

Hvordan får man en medarbejdersignatur?

Det er virksomheden selv, der har ansvaret for at udstede, ændre og nedlægge medarbejdersignaturer til virksomhedens medarbejdere. Udstedelse sker via en såkaldt LRA (Lokal Registrering Autoritet). LRA bestilles online hos TDC. I forbindelse med bestillingen angiver virksomheden, hvilken medarbejder der skal være virksomhedens Lokaladministrator og dermed have ret til at bestille, ændre og nedlægge medarbejdersignaturer på vegne af virksomheden.

Når TDC har godkendt bestillingen af LRA, modtager Lokaladministratoren en e-mail og et brev med installationskode. Lokaladministratoren kan herefter installere egen medarbejdersignatur, der samtidig anvendes som adgang til virksomhedens LRA. Der kræves ikke særlig kendskab, undervisning eller teknik for at benytte LRA Administrationen.

Såfremt du ønsker at vide mere om oprettelse og anvendelse af LRA, kontakt da TDC Erhverv. Alternativt er du velkommen til at kontakte De Danske Bilimportører enten telefonisk eller pr. pr. e-mail.

Du kan læse mere om, hvordan TDC medarbejdersignatur fungerer hos TDC Erhverv.

Læs mere om TDC medarbejdersignatur (åbner i nyt vindue)

Bestil LRA hos TDC (åbner i nyt vindue)